Banefordeling og turneringskalender for 2021

02/10 - 2020 |

Som vi gjorde sidste år, har Dansk Golf Unions sekretariat lavet en banefordelingen og turneringskalenderen for samtlige DGU-turneringer i Danmark 2021. Det nye setup danner grundlag for en bedre turneringsplan uden overlap mellem turneringer, der har samme målgruppe. Samtidig letter den nye metode arbejdet i klubberne, som fremadrettet kun skal forholde sig til banebelægning én gang om året, fra ét sted og på et tidligere tidspunkt i årsplanlægningen.


Se den nye banefordeling og DGU turneringsplan 2021 (pdf)

Opdateret 26. november 2020


Den nye banefordeling og DGU turneringsplan 2021 er lavet ud fra, hvilke klubber som i 2021 skal lægge bane til en DGU-turnering, og de ønsker, som klubberne har meldt ind til DGU. Næsten alle klubber har fået en DGU-turnering/periode, som de har ønsket. Klubber, som ikke har meldt noget ind til DGU, har vi tildelt en DGU-turnering.

 

Principperne er fortsat:

  • DGU fordeler alle baner efter rotationsprincip

  • Klubber lægger bane til DGU-turnering 2 ud af 3 år (Dog kan der være sjællandske klubber som vil opleve at vi har mere brug for dem, da halvdelen af turneringerne ligger på sjælland og det gør antallet af klubber ikke)

 

Fordele ved den nye banefordeling:

  • Banetildelingen vil ske én gang årligt, komme fra ét sted og sker tidligere, hvilket letter planlægningen i klubberne

  • Belastningen på banerne er uændret (på nær nogle få sjællandske klubber)

  • Sammenhængende turneringskalender uden overlap

  • Ens udbud på tværs af landet

 

I løbet af oktober måned vil vi udsende informationsbreve til de klubber, som skal lægge bane til en DGU-turnering i 2021, så I kan planlægge banelukning, brug af frivillige osv.

 

Har du spørgsmål til banefordelingen/DGU turneringsplan 2021 kontakt venligst Thomas Hartwich på mail thh@dgu.org