Finalespil

18/02 - 2020 |

Det er D-Tour point ranglisten, der afgør hvem der skal deltage i finalespillene (du kan læse mere om hvordan man får point til denne her). 

 

  First 54-37 Future 36-18,1 SuperFuture 18-4
U13

Maxi Cup

Mini Cup

U16

Super Cup

U19
U25

 

Følgende placeringer på D-Tour pointranglisten kvalificere sig til finalerne:

  • Maxi Cup: De tre bedst placerede i First (HCP 54-37) U13 og U16 i hvert distrikt samt de to bedst placerede i U19 og U25 i hvert distrikt, når de 6 afdelinger er afviklet, kvalificerer sig til finalespillet Maxi Cup

  • Mini Cup: De fire bedste placerede i hver række Future U13 og SuperFuture U13 i hvert distrikt, når de 6 afdelinger er afviklet, kvalificerer sig til finalespillet Mini Cup

  • Super Cup: De fire bedst placerede i Future og SuperFuture U16 og U19 rækkerne i hvert distrikt, samt de to bedst placerede i U25 rækkerne i hvert distrikt, når de 6 afdelinger er afviklet, kvalificerer sig til finalespillet Super Cup

Såfremt en kvalificeret spiller ikke kan deltage i finalespillet, tilbydes pladsen den næste spiller på listen i den pågældende række. Kan denne spiller heller ikke deltage tilbydes pladsen til den næste spiller i den pågældende række og så fremdeles.
 

Læs mere om Super Cup, Mini Cup og Maxi Cup her:

  • Super Cup

    Super Cup er det landsdækkende finalestævne for D-Tour rækkerne: U16, U19 og U25 Future og SuperFuture. Super Cup spilles som holdspil mellem de fem juniordistrikter og der spilles i 3 rækker – U16, U19 og U25. De højest placerede på distriktsranglisterne efter de indledende afdelinger af D-Tour i hvert af de fem distrikter møder hinanden i denne turnering.

    Til Super Cup spilles der med ”Ryder Cup” som forbillede over tre dage, fra mandag til onsdag i uge 42 (skolernes efterårsferie).

    1. Dag spilles der Foursome (se Golfreglerne Regel 22)
    2. Dag spilles der Fourball (se Golfreglerne Regel 23)
    3. Dag afsluttes der med Singler

    Alle tre spilleformer spilles som hulspil over 18 huller med handicap.
    Det vindende distriktshold i hver række får æren og selvfølgelig den eftertragtede vandrepokal.

    Det er en turnering med overnatning og holdhygge i massevis. Super Cup’en handler naturligvis mest om, at få spillet en masse golf, men uden for banen er der også arrangeret en masse sjovt, der kan være med til at ryste spillerne sammen.

  • Mini Cup

    Mini Cup er det landsdækkende finalestævne for D-Tour rækkerne: U13 Future og SuperFuture. Mini Cup spilles som holdspil mellem i vest juniordistrikt 1, 2 og 3 og i øst juniordistrikt 4 og 5. De højest placerede på distriktsranglisterne efter de indledende afdelinger af D-Tour i hvert af de fem distrikter udtages til distriktets hold.

    Til Mini Cup spilles der med ”Ryder Cup” som forbillede over to dage (samme tid og sted som Maxi Cup):
    Disitrikt, 1,2 og 3: lørdag/søndag i uge 41 (weekenden op til skolernes efterårsferie)
    Distrikt 4 og 5: fredag/lørdag i uge 41 (weekenden op til skolernes efterårsferie)

    1. dag spilles der Foursome (se Golfreglerne Regel 22)
    2. dag spilles der Singler

    Begge spilleformer spilles som hulspil over 18 huller med handicap.
    Det vindende distriktshold i hver række får æren og selvfølgelig den eftertragtede vandrepokal.

    Det er en turnering med overnatning og holdhygge i massevis. Mini Cup’en handler naturligvis mest om, at få spillet en masse golf, men uden for banen er der også arrangeret en masse sjovt, der kan være med til at ryste spillerne sammen.

  • Maxi Cup

    Maxi Cup er det landsdækkende finalestævne for D-Tour rækkerne: U13, U16, U19 og U25 -First. Maxi Cup spilles som holdspil mellem i vest juniordistrikt 1, 2 og 3 og i øst juniordistrikt 4 og 5. De højest placerede på distriktsranglisterne efter de indledende afdelinger af D-Tour i hvert af de fem distrikter udtages til distriktets hold.

    Til Maxi Cup spilles der med ”Ryder Cup” som forbillede over to dage (samme tid og sted som Mini Cup):
    Disitrikt, 1,2 og 3: lørdag/søndag i uge 41 (weekenden op til skolernes efterårsferie)
    Distrikt 4 og 5: fredag/lørdag i uge 41 (weekenden op til skolernes efterårsferie)

    1. Dag spilles der Foursome (se Golfreglerne Regel 22)
    2. Dag spilles der Singler

    Begge spilleformer spilles som hulspil over 9 huller med handicap.
    Det vindende distriktshold i hver række får æren og selvfølgelig den eftertragtede vandrepokal.

    Det er en turnering med overnatning og holdhygge i massevis. Maxi Cup’en handler naturligvis mest om, at få spillet en masse golf, men uden for banen er der også arrangeret en masse sjovt, der kan være med til at ryste spillerne sammen.