Flyt kamp

27/02 - 2020 |

De indledende puljekampe SKAL være afviklet inden d. 19. juli 2020, dvs. d. 18. juli 2020 er sidste mulige spilledag.

 

Derfor anbefales det, at programmet ses efter, så snart det bliver offentliggjort, så man hurtigst mulig kan starte en dialog med modstandernes holdleder, hvis der er behov for at flytte en kamp. Der kan være mange årsager til, at der er behov for at flytte en kamp, F.eks. kan kampen ligge for sent, der kan være planlagt en lokal turnering på den pågældende dag, man har spillere, der går til eksamen i en periode etc. DGU forsøger selvfølgelig at lave et kampprogram, som er så hensigtsmæssig som muligt, men det er et stort puslespil, og derfor vil der altid være nogle kampe, som skal flyttes.

 

Hvordan flyttes kampen

Hvis ændring af spilledato aftales, skal det meddeles til DGU via Golfbox. Find den pågældende kamp i turneringsplanen, tryk på selve datoen, herfra kan der anmodes om flytning af kampen. Husk, at det er et fælles ansvar at få afviklet kampene, og at turneringen i bund og grund handler om, at få en masse juniorer ud og spille en masse golf.

 

Se spilleplanen her (opdateres når spilleplanen offentliggøres). 
 

GODE OVERVEJELSER:

  • Få altid aftalen om en ny spilledato på skrift
  • Hav altid aftalen på plads med modstanderholdet før der anmodes om flytning af kampen i Golfbox

  • Som holdleder (uanset om man er på ude- eller hjemmebane) er det altid en god ide at starte en dialog med modstanderens holdleder senest to uger før den fastlagte spilledag (endnu tidligere, hvis kampen ønskes flyttes), så det sikres at der er en aftale, at tidspunktet er fastlagt, og at der er reserveret tid på golfbanen.

  • Tag en snak med juniorerne på dit hold om spilformatet, og om hvordan man opfører sig på en golfbane, så de er godt klædt på til at besøge nye baner og får nogle gode oplevelser. Informér også om alle årets kampdage, så familierne får det skrevet i deres kalender.

  • Der opfordres til, at alle holdledere læser Holdturneringens turneringsbetingelser.