Præmierne

27/03 - 2018 |

Holdpræmie

MiD og Sportsjournalisternes Juniorholdturnering er som navnet angiver en turnering for hold. Hovedpræmien, som går til det hold, der samlet er bedst i finalen, er en rejse til The Open 2020. Her overværes turneringen på nærmeste hold som tilskuere. Udover at de tre juniorer på det vindende hold skal se verdensklasse golf til The Open, får de også mulighed for at spille mod et lokalt elitehold i nærheden af Royal St George's, hvor The Open afholdes i 2020. Det er en stor oplevelse og vi håber det kan inspirere de unge i forhold til deres egen golf.

 

Individuelle præmier

De tre bedste individuelle spillere, vinder en plads på et Pro/Am hold til MiD Challenge. Det er en unik oplevelse, hvor der er mulighed for at snakke med den professionelle spiller på holdet om udvikling, og hvad det kræver at spille golf på professionelt niveau. Det er også en mulighed for at se noget flot golf.

 

Præmier ved kvalifikationsturneringerne

I alt kvalificerer 10 hold sig via kvalifikationsturneringerne til finalen i MiD og Sportsjournalisternes JHT, minimum 2 hold per landsdel (øst/vest). Finalen i MiD og Sportsjournalisternes JHT spilles i forbindelse med finalen ved Tinderbox Charity Challenge - by De Vildeste Fugle, i Odense Eventyr Golf. Der spilles således fuldt ud under forholdene ved en Ecco tour turnering. Det er således en god mulighed for juniorerne for at opleve hvad livet som professionel golfspiller indebærer.