JDT - Junior Distrikt Tour

En individuel turnering for juniorer og ynglinge

Turneringer

09/01 - 2019 |

Junior Distrikts Tour (JDT) er en individuel turnering for juniorspillere. Touren er en mulighed for at styrke samværet med andre golfspillere i distriktet, og derfor er det en super god turnering at deltage i, når man er klar til at spille turneringer på nye baner og gerne vil møde en masse andre børn der spiller golf.

Uanset, om man gerne vil noget mere med golfen og med tiden spille ranglisteturneringer, eller om man bare gerne vil spille for sjov uden at tænke elite, er JDT en rigtig god turnering at vælge. Der er fokus på det sociale, og samtidig er turneringen også med til at forberede overgangen til de lavere handicapgrupper og dermed deltagelse i ranglisteturneringer eller andre eliteturneringer.

Man kan deltage i 4 aldersinddelte rækker, hvor drenge og piger spiller sammen: U14 (til og med det år man fylder 13), U16 (til og med det år man fylder 15), U19 (til og med det år man fylder 18) og U25 (til og med det år man fylder 24). Ved tilmeldingstidspunktet skal man have et hcp. på max. 26,4.

Der spilles 18 hullers slagspil med fuldt handicap over 5 runder på 5 forskellige baner i løbet af sæsonen. De 3 bedste runder tæller til det samlede resultat, og dermed til kvalifikationen til deltagelse på distriktets hold ved henholdsvis Mini Super Cup (U14) og Super Cup (U16, U19 og U22).

Tilmelding kan kun ske gennem klubben på distriktets hjemmeside. Tilmelding skal ske senest medio april og gælder deltagelse i alle fem runder.

Kontaktperson: Turneringsleder Willy Kristensen på willymurer@gmail.com eller tlf. 2096 9812

JDT - Junior Distrikt Tour